Om Lotte

Min faglige baggrund
Jeg er eksamineret hundeinstruktør af Irene Jarnved i 2009. Derudover er jeg eksamineret adfærds­rådgiver og rally-instruktør hos Hund & Træning i 2011.

I maj måned 2013 bestod jeg den skriftlige eksamen som BAT-instruktør (BAT= Behavior Adjustment Træning) via Grisha Steward fra USA, og har siden - sideløbende med almindelig hundetræning -arbejdet med rehabilitering af aggressive og frygtsomme hunde.

Jeg har en stor all-round-viden om hunde fra mit job på Dyre­værnets internat i Rødovre. Herfra har jeg også fået et indgående kendskab til mange racer, blandt andet også viden om kamp- og muskelhunde. Jeg er en af de få veluddannede instruktører, som kan og vil undervise kamphunde. Det betyder ikke, at jeg kun underviser den type hunde. Langt fra…Jeg har nemlig en meget bred viden og et stort racekendskab.

Det er meget vigtigt for mig, at mine kur­sister og deres hunde hver især får noget brugbart med fra træningen, og jeg anvender udelukkende positive træningsmetoder, hvor straf ikke indgår!

Undervisningen på uddannelserne omfatter emner som indlæringsprincipper og indlæringsteori, klikkertræning, race­kendskab, apportering og spor og næsearbejde, hundesprog, adfærds-kendskab, stress hos hunde, førstehjælp og normal og problemadfærd, borttræning af problemer som aggression/ angst, alene-hjemme-træning, problemer på træningspladsen (stress, udfarenhed m.v.).

Jeg deltager løbende i kurser og videreuddannelser. Bl.a. har jeg deltaget i kurser hos Grisha Steward, Turid Rugaas, Ray Coppinger, Runar Næss, Kathy Sdao, Ken Ramirez, Michele Pouliot, Cecile Køste/Morten Egtved, Karen Ulrich, Christina Ingerslev og Karen Frost Knudsen, Nordiska Hund. Og jeg går selv løbende til træning og kon­kurrencer med mine hunde. Jeg sætter en ære i hele tiden at videreuddanne mig og tilegne mig ny viden.

Du kan også booke mig til foredrag: Jeg kommer gerne ud i din klub, på din arbejdsplads el.lign. og kan tilbyde skræddersyede oplæg.

Mine hunde

Jeg har tre hunde: en stor bamse af en golden retriever og en dansk/svensk gårdhund, som jeg har adopteret fra dyreværnets inter­nat (et rigtigt ”problembarn” da jeg overtog ham – nu omvendt til en glad "krudtugle" men med sine ideer..). De to drenge træner jeg jævnlig med indenfor alle mulige discipliner, især Rally-lydighed og parkour. Derudover har jeg en lille pincherpige på 14½ år, som har STOR fornøjelse af næse­arbejde.

Træningsfilosofi
Mine metoder er de såkaldte bløde metoder Jeg tager afstand fra straf og tvang. Hvorfor true, hvis du kan træne, er mit motto ...

 

Du er ALTID velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du ønsker yderligere information.


ForsideForside

Kurv

(tom)

Nyhedsbrev

INFORMATION