Trine og Mille har deltaget i et mantrailing kursus og efter et par gange i selvtræningsgruppen finder Mille Mikkel uden problemer!

MANTRAILING -
din hund lærer at finde personer, der har gemt sig

Der er ingen aktuelle kurser.

Mantrailing er fritidsudgaven af eftersøgningshundenes arbejde. Kort beskrevet skal hunden lære at finde en bestemt person ud fra personens fært/duft. Mantrailing er for ALLE hunde, uanset alder og race, og kan varieres i det uendelige, og kan foregå alle steder.
Mantrailing foregår altid med én hund ad gangen, og er derfor også meget velegnet til hunde, der har det svært med andre hundes nærhed. Lidt usikre og forsigtige hunde lærer at arbejde selvstændigt og får derved meget bedre selvtillid.

På dette kursus arbejder vi med de helt grundlæggende elementer i at finde en person/figurant, og uanset om din hund er en naturlig "spormester", eller "hyggehund", så vil din hund NYDE at få lov at bruge sine spidskompetencer og naturlige sanser på en reel opgave.  

Du må gerne medbringe en figurant på kurset, og vi starter med teori, så din hund skal kunne ligge i bilen/buret i ventetiden. Da der kun vil være EN hund på ad gangen, vil der være ventetid for din hund. Vi får 4 - 5 søg pr. hund/fører, og i den øvrige tid er du observatør og/eller figurant for en anden hund og fører. Som observatør og figurant lærer du også en hel masse, så det er ikke "spildtid".
Kurset består af to moduler på ca. to timer hver og et modul på en time.

Når du har deltaget i et mantrailingkursus hos harmoniskHundecenter, får du efterfølgende mulighed for at deltage gratis i en selvtræningsgruppe på Facebook. Her får hvor du sammen med andre hundeejere og deres hunde mulighed for at styrke og videreudvikle de kompetancer, din hund har opbygget på dette kursus.

Der er max. 4 deltagere på holdet.